Generelle vilkår og betingelser
1. Generelt
1.1 Ethvert salg og enhver leverance fra OQEMA ApS sker i henhold til nedenstående almindelige forretningsbetingelser, der skal anses for at være en integreret del af enhver aftale mellem OQEMA ApS og kunden. 1.2 Enhver afvigelse fra disse betingelser skal aftales skriftligt. Dette gælder også kundens eventuelle købsbetingelser, som kun er gældende, hvis OQEMA ApS skriftligt har accepteret dem. I tilfælde af modstrid mellem disse betingelser og kundens købsbetingelser har disse betingelser forrang.
2. Indgåelse af aftale
2.1 Kundens ordrer er først bindende for OQEMA ApS, når der er udstedt en ordrebekræftelse til kunden. Enhver henvendelse fra OQEMA ApS til kunden forud for ordrebekræftelsen kan alene betragtes som en opfordring til kunden om at afgive en ordre. 2.2 De solgte varer er de varer, der fremgår af OQEMA ApS' ordrebekræftelse. OQEMA ApS er kun forpligtet til at levere de produkter, der fremgår af ordrebekræftelsen. Dette gælder også i tilfælde af uoverensstemmelse mellem kundens ordre og ordrebekræftelsen.
3. Betaling og renter
3.1 Det fulde fakturabeløb skal i alle tilfælde betales. Kunden er ikke berettiget til at tilbageholde nogen del af købesummen til modregning i krav mod OQEMA ApS. 3.2 Betaler kunden ikke rettidigt, opkræves renter i henhold til morarenteloven fra forfaldsdagen og med den på dette tidspunkt gældende rentesats.
4. Ejendomsforbehold
4.1 OQEMA ApS forbeholder sig ejendomsretten til de leverede produkter, indtil de er betalt fuldt ud.
5. Levering og risikoovergang
5.1 Levering sker som konkret aftalt med kunden, og risikoen for produkterne overgår til kunden i overensstemmelse med den seneste udgave af INCOTERM's leveringsklausuler. 5.2 Ved levering af varer, der er produceret efter kundens specifikation eller indkøbt på specialordre, eller som leveres i bulk (tankbil etc.), har OQEMA ApS ret til at levere +/-10% af den aftalte mængde.
6. Forsinkelse og mangler
6.1 Medmindre andet er aftalt, betragtes levering udskudt med op til to uger fra den aftalte leveringsdato som rettidig levering. Såfremt levering forsinkes yderligere, er OQEMA ApS' ansvar begrænset til 10 % af fakturaværdien af de forsinkede produkter, dog maksimalt 50.000 kr. 6.2 Er de leverede varer mangelfulde, kan OQEMA ApS vælge at foretage afhjælpning eller give et forholdsmæssigt afslag. Kun hvis OQEMA ApS hverken foretager afhjælpning eller giver forholdsmæssigt afslag, vil kunden være berettiget til at kræve erstatning for mangler. 6.3 OQEMA ApS er på ingen måde ansvarlig for tab eller omkostninger, herunder produktionstab, avancetab eller andet indirekte tab, som kunden måtte lide som følge af forsinket eller mangelfuld levering. 6.4 OQEMA ApS er på ingen måde ansvarlig for tab eller omkostninger som følge af forskelle i farve, nuance eller glans på færdigvarer, der delvis består af eller er blandet med de af OQEMA ApS leverede varer.
7. Undersøgelsespligt og reklamationsfrister
7.1 Kunden skal undersøge varerne forsvarligt ved levering. Synlige eller let konstaterbare fejl eller mangler opstået under transporten skal meddeles transportøren ved levering, og køber skal sikre sig, at transportøren kvitterer herfor. Kunden kan ikke senere gøre krav på fejl og mangler, som kunden kunne have konstateret ved at undersøge de leverede varer, eller som ikke er anmeldt til transportøren. 7.2 Kunden fortaber alle beføjelser i anledning af forsinkelse eller mangel, hvis skriftlig reklamation ikke er OQEMA ApS i hænde senest 7 dage efter modtagelsen, hvis der er tale om en synlig mangel, eller, hvis der er tale om en skjult mangel eller forsinkelse, senest 7 dage efter den dag, hvor kunden opdagede eller burde have opdaget manglen eller forsinkelsen. 7.3 Kunden mister under alle omstændigheder alle beføjelser, hvis der ikke fremsættes krav inden for 12 måneder efter leveringstidspunktet (se §5).
8. Produktansvar og skadesløsholdelse
8.1 OQEMA ApS' produktansvar for erhvervstingskade forårsaget af mangler ved de leverede produkter, efter at kunden har modtaget produkterne, herunder for skade på eller forårsaget af produkter fremstillet af kunden, eller produkter hvori der indgår produkter leveret af OQEMA ApS, er i alle tilfælde begrænset til maksimalt DKK 1.000.000 pr. skadetilfælde eller skadeserie. Værdien af de leverede produkter skal altid fratrækkes erstatningen. 8.2 OQEMA ApS er dog på ingen måde ansvarlig for kundens indirekte tab, herunder produktionstab, avancetab eller andre økonomiske konsekvenstab. OQEMA ApS er heller ikke på nogen måde ansvarlig for tab, omkostninger eller udgifter i forbindelse med returnering, tilbagekaldelse eller tilbagetrækning, reparation, udskiftning, destruktion eller fjernelse af mangelfulde produkter leveret af OQEMA ApS eller mangelfulde produkter, hvori der indgår produkter leveret af OQEMA ApS. 8.3 Kunden skal holde OQEMA ApS skadesløs for ethvert krav fra tredjemand for sådan skade eller tab, som OQEMA ApS i henhold til § 8.1 til § 8.2 ikke er ansvarlig for over for kunden. 8.4 OQEMA ApS er på ingen måde ansvarlig for skader forårsaget af de leverede produkter i USA eller Canada. Hvis kunden videresender et produkt fra OQEMA ApS til USA eller Canada, eller anvender et produkt fra OQEMA ApS som en del af sit eget produkt, og dette produkt videresendes til USA eller Canada, er kunden ansvarlig for enhver skade, som produktet måtte forvolde i USA eller Canada.
9. Force majeure
9.1 I tilfælde af force majeure er OQEMA ApS berettiget til at annullere salget uden ansvar over for kunden. 9.2 Force majeure foreligger, hvis OQEMA ApS eller dennes underleverandør og/eller transportør er forhindret i at opfylde aftalen på grund af krig, borgerkrig, oprør, terrorisme, regeringsrestriktioner, import- eller eksportforbud, blokade, strejke, arbejdsnedlæggelse, naturkatastrofer, herunder, men ikke begrænset til, jordskælv, stormflod, omfattende oversvømmelser, tornadoer, vulkanudbrud eller lignende, som ikke kunne forudses af OQEMA ApS på tidspunktet for aftalens indgåelse.
10. Gældende ret og værneting
10.1 Aftalen mellem OQEMA ApS og kunden, herunder fortolkning og opfyldelse af disse betingelser, er undergivet dansk ret. 10.2 Enhver tvist mellem OQEMA ApS og kunden skal afgøres ved den danske domstol, der har værneting for OQEMA ApS. 10.3 Såfremt tredjemand anlægger sag mod OQEMA ApS i anledning af kundens videresalg af et OQEMA ApS produkt eller et produkt, der delvis består af eller er blandet med produkter leveret af OQEMA ApS, er kunden på OQEMA ApS' anmodning forpligtet til at lade sig indkalde til den domstol, der behandler kravet mod OQEMA ApS. Det indbyrdes forhold mellem OQEMA ApS og kunden skal dog også i dette tilfælde være undergivet dansk ret, herunder disse betingelser.
OQEMA ApS, Tureby oktober 2012
General conditions of sales and delivery - October 2025 (EN)
304 kB | PDF
Download General conditions of sales and delivery - October 2025 (EN).pdfGeneral conditions of purchase - October 2025 (EN)
184 kB | PDF
Download General conditions of purchase - October 2025 (EN).pdfDownload alle
Download